The Black Keys på Øyafestivalen
Foto: Nikolaj Jonas Blegvad
Uden de store armbevægelser spillede The Black Keys sig tørt igennem en noget rutinepræget koncert
Frontfigur Dan Auerbach og trommeslager Patrick Carney var med The Black Keys det sidste band på den største scene på Øyafestivalen i går. De havde samlet tusindvis af fans foran den store scene, men det blev ikke til det helt store show fra Akron-bandets side. Selv om de flere gange opfordrede publikum til at “let’s make it a good one”, når sangene blev præsenteret, forblev det alt for meget til endnu-en-dag-på-kontoret og tom retorik.
Dan Auerbach stod temmelig langt tilbage på scenen, og selv om alle riffs og hans mange guitarer serverede en passende mængde fuzz til folket, udviklede koncerten sig aldrig til mere end en gennemspilning af deres mange gode numre. Om det var den dårlige lyd, Patricks gentagne rytmeproblemer eller Auerbachs til tider snøvlende stemme, der gjorde de største udfald er uvist, men alt i alt stod man med en følelse af, at der manglede noget fra The Black Keys, som både er et erfarent, kreativt og kunstnerisk band på højt plan.
Der var øjeblikke, der var helt ok, men så var der heller ikke meget mere at komme efter. Højdepunktet var det flere minutter lange break under Ten Cent Pistol, hvor bandet trak tiden i total mørke fra scenen, og pludselig genoptog sangen badet i lys og et brøl af jubel fra publikum. “Well, she hit them with her ten cent pistol. And they’ve never been the same”, lød det fra Auerbachs lidt skingre stemme.
Det var utrolig synd at se The Black Keys i så dårlig form. De har stribevis af rockende numre med fantastisk dynamik og power, og hvis det bare ikke havde virket som om, at koncerten egentlig bare skulle overstås, så er potentialet stort. Men sådan blev det desværre ikke på Øyafestivalen i går, og nu står man bare tilbage med håbet om, at formen bliver bedre til næste optræden.
Du kan LÅNE musikk av The Black Keys på Deichmancke bibliotek, Musikkavdelingen
Anmeldelsen er fra GAFFA.dk og kan læses her: The Black Keys, Øyafstivalen
2 thoughts on “The Black Keys på Øyafestivalen”