CTM på toppen med himmelsk pop og fuzz
Tekst og foto: Nikolaj Jonas Blegvad
Med de sidste 30 trin på vinkeltrappen blev vi hvirvlet op til øverste sal, hvor danske CTM netop havde indtaget koncertlokalet med deres drømmende pop.
CTM er navnet på den danske pop-kvartet, der har Cæcilie Trier i front. På Deichmanske musikkblogg har vi tidligere skrevet om deres EP, der udkom i november på Tambourhinoceros. Lørdag aften stod de på scenen på Stratos. Cæcilie Trier, der har et solidt musikalsk CV, der inkluderer bands som Choir of Young Believers og Chimes and Bells, præsenterede bandet og bød velkommen på engelsk med sin bløde og rolige stemme.
Med et ekko af nostalgi
På trods af at publikum aldrig kom længere frem end tilnærmelsesvis et par meter fra den lille scene, hvor trægulv og en gigantisk diskokugle i loftet adskilte tilhørere og band, føltes det ikke som om, at der på nogen måder var et tomrum, da musikken satte i gang. Den korte koncert rummede mange gode øjeblikke, da bandet blandede egen stil med nostalgisk 80’er Duran Duran-aktig lyd krydret med fuzz-guitar og masser af synth og tør og kølig bas.
Et pop-univers af rungende melankoli
Selv om der ikke var den store udadvendthed at hente hos der fire musikere, var der alligevel ét eller andet, der dragede. Måske var det den smukke vokal fra Trier og den solidt sammenspillede gruppe, der bød publikum ind i deres melankolske pop-univers, når de med alvorlige miner og enkelte smil spillede sig igennem EP’en Variations på toppen af den høje bygning på Youngstorget. Eller var det måske fordi nostalgien spillede så godt sammen med det moderne, at man som publikum pludselig kunne føle en omsluttende helhed med lyden fra barndommens musikproduktioner fra radions utallige lilletrommeslag badet i ekko og synthesizere, som denne aften fusionerede med en voksen tilhørers oplevelse af nuet?
En afslutning med Bryan Ferry
CTM er ikke umiddelbart en gruppe, der basere deres repertiore på hits. Trods det blev der denne vinteraften afsluttet med et cover af en sand hit maker. Cæcilie Trier og hendes tre medspillere havde valgt et takke af med deres egen version af Bryan Ferrys Windswept fra albummet Boys and Girls. Publikum virkede tilfredse og lod pop-kvartetten takke af og forlade den røgfyldte scene til store klapsalver.