Roskilde 2013 – Henry Rollins: Den gråhårede onkel Henry tog os på tur i sin Bon Jovi mobile

I nøjagtig en time holdt Henry Rollins sig kørende med en high speed tale til folket om at man altid skal «get angry at something», «the answer is right here» og at det er vreden, der har holdt ham «going».

Det sidste kan man slet ikke være uenig med den gråhårede 52-årige punk fra den amerikanske vestkyst i, der ifølge ham selv har shaken more hands than any president og aldrig ønsker sig en timeout, men hellere vil beat time’s ass.

Ikke et sekunds pusterum fik hverken han eller forsamlingen, der foran ham bidrog med bølger af latter som respons på ordene, som fløj ud af kæften på Pavillion-scenens hovedperson.

The world keeps spinning under our asses
Han lagde ud med en anekdote, der handlede kort om tragedien under Pearl Jam’s koncert på Roskilde Festival for tretten år siden. Han ville ikke rive op i det, han ville heller ikke komme med en plat bemærkning i et forsøg på at være empatisk; det han ville var at fortælle om Pet Shop Boys’ manager, som blev sur på Rollins, fordi han valgte at spille en koncert på festivalen efter ulykken.

Men her var det gamle Black Flag-medlem lodret uenig. Vi må fortsætte vores liv, vi må komme videre. Uanset hvad vi gør, the world keeps spinning under our asses, som han så fint fremlagde det.

They voted for Mick Romney but don’t know why
Henry Rollins rejser og turnerer verden rundt og vejene tynde i sin Bon Jovi mobile, som han kaldte sin turbus. Han nævnte den ved flere lejligheder, og bussen bandt hans mange fortællinger sammen og tog os alle med omkring, hvad enten det handlede om amerikanere, som ikke køber ting, men forbruger, om hans gamle rehab friend, der ikke kan holde sig fra heroinen, om at vores kroppe er en bil vi ikke kan trade in, eller om hans fortælling, der handlede om amerikanere, som ikke ved, hvorfor de stemte på Mick Romney – maybe because he was white?

I don’t hate people, there are just some very bad examples
Vores gråhårede Uncle Henry, som han kaldte sig selv, har et CV, der er svært at konkurrere med. Han er kendt som frontfiguren i Black Flag, og han var en vigtig del af hardcore-scenen i DC. I tillæg til punk-karrieren kan den 52-årige amerikaner prale med titler som radiovært, tv-vært, forfatter, forlægger, performer og aktivist. Hans livssyn, som han fremlagde det på denne lørdag i Roskilde, handler om at køre på og bruge al energi på at være til stede i sit liv med dets udfordringer. Selv med al den vrede, som den muskuløse punker og globetrotter har i sig, så hader han ingen, men mener bare, at der er nogen, som ikke ikke opførerer sig som de bedste eksempler.

We are the world’s real rockstars!
Stående på scenen i sorte Dickies-bukser og med sine tatoverede arme fægtende frem og næverne knyttet indimellem, når stemningen kogte så senerne i hans hals blev synlige, så mærkede man en konstruktiv vrede. Af den slags som ikke vil ødelægge, men i stedet kæmpe for noget så banalt som en bedre verden. Han er af den klare opfattelse, at dette bliver the century that saved the planet. Når han snakker om you and me, så ser han os som en global samhørighed. Og som hans sidste bemærkning var: «WE ARE THE WORLD’S REAL ROCKSTARS!». Og dertil skal det lige tilføjes, at han midt i sin lange turbo-tale havde et halvt minuts overskud til at opdage en fyr på forreste række, som blev dårlig, og bede nogle vagter om at hjælpe den stakkels mand.

Henry Rollins kunne sikkert have fortsat i det uendelige, men ovenpå den ene time han var i gang, gik man derfra med en lettende følelse af, at Uncle Henry havde opmuntret os alle til at tro på, at det faktisk nytter at kæmpe for en bedre verden, hvis vi husker at snakke sammen, bevare vreden og husker at være empatiske. Don’t slow down, som han sagde.