Roskilde 2013: Intet at hente med hjem fra istiden
De vendte ryggen til og stod og sendte buldrende lyde ud til et publikum, der så ud som om, at de havde mistet tålmodigheden efter ti mutter med støj og alvorlige miner fra de fire unge mænd i skjorter.
Tekst og foto: Nikolaj Jonas Blegvad
Iceage er et hypet band, som har nydt godt af opmærksomheden fra danske bloggere, P6 Beat og Pitchfork, der ovenikøbet gav punkrock-kvartettens andet album, You’re Nothing, 8,6 i karakter og roste dem for at bevare deres unikke sound, selv om de blev signet til Matador. Men om hypen bare er hype eller mere end det, gjorde de ikke særlig meget ud af at bevise fra samme scene, som Kendrick Lamar havde stået på torsdag aften og fået til at eksplodere.
En gengældt tomhed
Det er lidt vanskeligt at forstå, hvad Iceage egentlig er ude på, når de med så arrogant stil står og ser tomt ud i teltet på et publikum, der gengælder tomheden med stillestående kroppe. Det bliver koldt, mærkeligt og egentlig i bund og grund bare drønkedeligt.
Stort set ingen klappede
De har for så vidt en egen stil med deres støjmur og dystre industrial og ambient sounds. Om det er nok til at blive interessant på Roskilde Festivals næststørste scene kan man diskutere, men publikum lod i hvert fald ikke til at blive noget særlig påvirket. Der var ingen, der klappede noget særligt, og det var ikke helt til at gøre sig klog på, hvad der foregik oppe blandt de fire musikere, som indimellem så lidt forvirret på hinanden.
Det var synd, at det aldrig blev til et forhold mellem folk foran scenen og dem deroppe. Ikke engang en kort affære fristede folk, der i stedet blev spist af med en kulde af «Best new music», som Pitchfork betegnede deres andet album.
