Søk Meny Lukk
Lukk
Av: Nikolaj Blegvad Anbefalinger 18. august 2015

ØYA 2015 – Slutface

Slutface1

En energisk, rå, støjende og høflig punkrock-leverance fra Stavanger-bandet Slutface

Tekst: Nikolaj Blegvad
Foto: Nikolaj Blegvad – www.nikolajblegvad.com

 

De gik amok på scenen, kastede sig rundt mellem støj og røg med en pådrivende Haley Shea i front. Ikke et eneste sekund stod de fire musikere stille, bortset fra et stykke inde i koncerten, hvor Shea pænt og høfligt spørger den midterste del af publikum helt foran, om de er klar til at tage imod hende, når hun skal udføre sit planlagte stagedive i det kommende nummer. Måske ikke så punk, men sødt af hende at spørge først.

I højt gear og med masser af støjende, dansable og melodiøse numre lavede de sig en god fest denne eftermiddag, som tydeligt ramte en dansenerve i publikum, der kastede sig rundt til numre som «Skinny White Bitches», «Cruel», «Angst» og den mere poppede og diskoprægede «Take Me Dancing».

Slutface4

Slutface er et rigtig godt bud på et band, som tydeligvis har studeret musikhistorien indenfor sin genre, og som kommer ud til publikum med sin råstyrke og udadvendthed, og som er et band, der har taget inspirationskilderne til sig og formet sit eget udtryk.

Dejligt befriende er det at se kvartettens fire kids være lidt fandenivoldske og bare gå godt gammeldags amok. Flere gange gik Haley Shea og bassist Halvard Skeie Wiencke skiftevis ned fra scenen og helt frem til publikum, der hver gang lod til at nyde nærkontakten.

Slutface3

Energien var til stede hele vejen, og kontakten til publikum var ligeledes med som en stabil medspiller. Slutface gav sig til kende som en gruppe bestående af dygtige musikere med en habil perfomance. Særligt gode var de, når tempoet var højest og dynamikken boblede over af overskud og gav tilløb til en eksplosiv løssluppenhed. Andre gange stod de lidt i stampe og blev nok lidt for pæne og høflige.

Slutface2

«Øya, vi kommer! Måtte bare punktere først, vrake et nedrustent reservehjul, og videre finne ut at alle dekkene var nedslitte og ulovlige.» Dette var ordene fra bandets Facebook-profil kun få timer inden, de skulle stå på scenen. De klarede sig med reservehjul, og bandet kunne rulle videre til Oslo og optræde som fire stabile musikere, der sagtens kan tåle at få slidt køremønstrene lidt mere til, men alligevel var det en fed koncert fra den unge kvartet.

 

Anmeldelsen er publisert på GAFFA.dk

 

Sjekk også:

Ved siden av Perfect Pussy må vel Slutface være et av de bandnavnene som overlater minst til fantasien

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *