Av: Nikolaj Blegvad Anmeldelser 18. august 2015

ØYA 2015 – The Julie Ruin

TheJulieRuin1

Kathleen Hanna og vennerne kælede for publikum med kærlig aggression.

Tekst: Nikolaj Blegvad
Foto: Nikolaj Blegvad – www.nikolajblegvad.com

«Hi, we’re The Julie Ruin and we’re from New York. We’re so glad you came over.» Med en kampberedt indstilling forklædt med charmerende smil og i en kort sort/hvid polkadot-kjole løbende rundt i røde laksko indtager Kathleen Hanna og resten af The Julie Ruin Sirkus-scenen på Øyafestivalen til en af festivalens sidste koncerter i år og som bandets sidste show på deres festivalturné.

Efter den korte introduktion lægger de ud med «V.G.I.» fra Hannas lo-fi soloalbum «Julie Ruin» (1998). «I’m not a genius, I’m more like a genie. Granting girls wishes from my stonecold bikini yeah», synger Hanna, der endelig er blevet frisk efter at have været ramt af sygdommen borreliose, som har været skyld i en lang række aflyste koncerter for bandet.

TheJulieRuin2

Publikum er tilsyneladen taknemmelige og glade for at opleve musikeren, feministen og aktivisten Kathleen Hanna og The Julie Ruin og tager godt imod de fem musikere, der fyrer op med deres post punk og riot grrrl-stil, mens folkene foran scenen står og skråler med på de rå tekster fuld af power.

«We’re glad to be back! It’s been a while since our last visit.» Kathleen Hanna virker afslappet og godt tilpas, hvor hun står på scenen denne aften, og som hun selv siger på et tidspunkt mellem to sange: «I’m 46 and I still like it!». Hele koncerten igennem kører hun og Kenny Mellman en slags pingpong af interne jokes imellem sig, som bidrager til en let og løssluppen stemning.

The Julie Ruin er Kathleen Hannas projekt. Efter opløsningen af Bikini Kill producerede hun den førnævnte plade «Julie Ruin», inden hun startede bandet Le Tigre i New Yourk i 1999. Senere blev hendes soloprojekt til gruppen The Julie Ruin, og i septemer 2013 udgav de albummet «Run Fast».

TheJulieRuin4

Efter en hæsblæsende rundtur med et stærkt repertiore fra The Julie Ruin annoncerer forsangeren, at de har to numre tilbage af koncerten. Med det samme er der en fra publikum, der kommer med et ønske til en sang, hvortil Hanna ler og med et stort smil svarer: «Sorry, it’s not gonna happen.».

Efter de afsluttende numre og med en koncert, som har fået stemningen i det tætpakkede telt til at koge, takker bandet af. Og selv om den ene person foran scenen ikke fik sit sangønske opfyldt, kom en oplagt Kathleen Hanna og The Julie Ruin til Oslo og leverede overskud og god musik med stærke statements, som alt andet lige levede op til alle forventninger.

TheJulieRuin3