ØYA 2015 – Vince Staples
Tekst: Nikolaj Blegvad
Foto: Nikolaj Blegvad – www.nikolajblegvad.com
Speedsnakkende Vince Staples havde meget på hjertet, men kørte lidt fast i monotoniens ensformige rille
«Make some fucking noise!». Ja, det har vi hørt før til et hiphop-show, og når det virker som en lidt halvdesperat måde at få folk med på, så savner man andre grunde til at lave larm, end når Vince Staples bare beder om det.
Han er en frisk fyr fra Long Beach i California, der har gjort sig godt bemærket og særligt med sit album «Summertime ’06», der udkom i år som efterfølger til debuten «Hell Can Wait» (2014). Hans samarbejde med Odd Futures Earl Sweatshirt, som den 22-årige Staples har turneret med, har uden tvivl været med til at løfte ham længere frem i spotlyset.
Han snakker mellem hvert nummer, og han snakker både hurtigt og ekstremt meget, mens han går rundt på scenen med lynhurtige skridt og ændrer retning hele tiden. Desværre er lyden elendig, og det er ofte umuligt at høre, hvad han siger.
Indimellem sender han en spytklat om mod bagtæppet, og på et tidspunkt er han så opsat på at få mere gang i publikum, at han stiller sig helt frem på scenen og, med et glimt i øjet, beder alle træde nærmere. Også dem der står bagerst. Og hvis folk ikke vil høre efter, så kan de ifølge den energiske rapper «Get the fuck out!». Og det virker! Alle maser sig frem mod scenen i det mørke og store koncerttelt.
Han sætter i gang med sangen «Hands up», og lægger ud med ordene «North Division tryin’ to stop my blackness. I’m watchin’ for them badges when out in traffic. Them 9-11’s been a tad bit frantic.». Han har meget på hjerte, og han formidler det godt i sin musik, som han ikke er bange for at gøre både personlig, som på sit seneste album, og mere politisk som på dette nummer: «Take you when they fingerprint you, now you part of the system. This was all a part of Huey P. and Bobby prediction», rapper han videre, mens samtlige fremmødte blandt publikum har fået begge hænder i vejret og gynger med dem i takt til beatet.
Det er her i dette øjeblik, at Vince Staples viser sig fra sit bedste til denne koncert. Der er vild gang i den fra begge sider af scenekanten, og disse to dele smelter sammen, da Long Beach-rapperen kaster sig ud blandt folk.
Der er tale om traditionelle, men ikke nødvendigvis mindre effektfulde, virkemidler for en hiphop-koncert. Alligevel bliver det til tider lidt kedeligt og monotont, som når han tredje eller fjerde gang kommer med den tyndslidte opfordring «Make some fucking noise!». Og jo, han får publikum med, og der kommer også godt gang i den, men ikke på nogen som helst overraskende eller original måde.
Når man ikke kan høre ca. 90% af mandens mange ord, som han livligt deler ud af mellem numrene, så mister man som tilhører kontakten. Der var som nævnt øjeblikke, der var gode, og albumproduktionerne er af utrolig høj kvalitet, men han kan uden tvivl forbedre sit liveshow.
Anmeldelsen er publisert på GAFFA.dk
