Øya 2016 – Erlend Ropstad
Tekst og foto: Nikolaj Blegvad
Med alvorlige miner og øjenlågene presset hårdt sammen synger den norske Erlend Ropstad sine sårbare sange om længsel og om at prøve at gøre sit bedste. Det bedste han klarer: “Ingen skal få mæ te å tro. At det e en mening med det. For det skulle vært oss to. Og det her e det beste æ får te. Det beste æ får te.”
Med sin røde SG i hånden, sit lange hår og det store fuldskæg står den introverte nordmand på scenen med sit band og krænger sine dybfølte og rørende sange ud til publikum. Blandt andet sange fra hans seneste album, “Det Beste Vi Får Til” (2015).
Alvoren og dybsindigheden, hans funderinger over livets skyggesider, følsomheden og ærligheden er kernen i Ropstads musik, og de smukke tekster, der fletter sig ind mellem vemodige og sørgelige moltonearter understøtter hans fortællinger om det eksistensielle i livet.
Erlend Ropstad formår at spille på denne oprigtighed i sådan en grad, at han fanger publikum og lukker alle ind i sit mørke rum af poetiske fremstillinger med en musikalsk minimalisme, som giver plads til en klump i halsen og en tåre i øjet. Imponerende og råt.
Det er ofte det slæbende og beskidte i musikken, som danner rammerne i hans fortællinger. Han er blevet sammenlignet med Joakim Thåström, Håkan Hellstrøm og Lou Reed. Sidsnævnte har han citeret på nummeret “En Sang Til” med guitarriffet fra “Vicious” og Velvet Undergrounds “Sweet Jane”.
Erlend Ropstads koncert på Øyafestivalen var en stærk oplevelse. Han er en erfaren musiker og en dygtig historefortæller, som med ovebevisende kraft spillede sin traditionsrige musik med en egen karakter og dybde, som beviser, at sammenligningsgrundlaget med både Thåström og Hellström er fuldt berettiget. Hvis konserten på Øyafestivalen var “det beste æ får te”, så var det mere end godt nok.
Saken er publisert på GAFFA.dk
Les også:
Øya 2015: Thåström: En forrykende avslutning på Øyafestivalen 2015
Vi minnes rockepoet og rabbagast Lou Reed med noen utvalgte favoritter
