Øya 2013: Angel Haze
Tekst og foto: Nikolaj Jonas Blegvad
«Oh God, I feel welcome», lød det ærligt fra den 21-årige amerikanske rapper, der lod sig rive med af stemningen og rev publikum rundt, mens hun store dele af koncerten var nede på jorden sammen med folk.
Den unge MC, med det borgerlige navn Raee’n Wahya, er født i Detroit, men har boet i Brooklyn, New York, siden hun var 15 år. Når hun laver musik, åbner hun et parallelunivers, har hun fortalt til det tyske musikmagasin Spex (#jan/feb 2013). Et dystert og aggressivt parallelunivers hvor hun ikke beskriver stemningerne konkret, men som man kan hører, hvis man lytter efter, så opdager man det dunkle og dystre.
Hun slog for alvor igennem med EP’en Reservation fra juli 2012, hvor et track som «Werkin’ Girls» skabte opmærksomhed med sin rå aggressivitet og hendes dobbelttempo rap og super tight flow, hvor hun præsenterer sig selv:
I am multi-faceted, bitch I do a ton of shit
Like I’m diarrhea or whatever’s sitting under it
I’m nasty, I’m insane, I’m too much, I spit grains
I came from the fuckin’ bottom
I’m top now, I shift lanes,
I kick shit, like dope shit
Like no shit, like oh shit
Get in my way I fuck up everything
På Øya var hun i konstant bevægelse og allerede i første nummer gik hun ud blandt publikum. Hun var aktiv, men på en rolig og cool måde. Selv om hun, lille og skinny som hun er, forsvandt i menneskemængden, og flertallet ikke kunne se hende, så kom hun så vidt omkring, at de fleste nok følte, at man til denne koncert kom så tæt på som muligt.
Da hun på et tidspunkt stod oppe på scenen og takkede publikum, sagde hun: «I come from a different place. Meaning, not as beautiful as here». En stor jubel bredte sig, og igen ved andre lejligheder, når hun på klassisk hip-hop-koncert-manér bad folk om at «MAKE SOME NOISE!».
Som afslutning på en cool koncert, hvor hendes evner som rapper strålede, rappede hun sangen «New York», hvor hun blandt andet hylder nogle centrale acts indenfor genren:
Uh, I’m nasty nigga, like Nas, like Kim, like Cassie pictures
Like I’m fucking Chris Stokes or that Raz-B nigga […]
Rooftop Brooklyn, made this shit in Covert
I run New York, I run New York
Som flere af de andre hip hop-indslag har været, så var koncerten med Angel Haze et rigtig frisk pust på denne lørdag og sidste festivaldag.
Det var en helt fantastisk konsert!!! Overgikk alle forventninger! 😀